Følg os på de sociale medier

Løbet starter om

D
T
M
S

Generelle Oplysninger for 2024-udgaven af løbet. (Forbehold for ændringer)

Afhentning af startnumre og købte t-shirts
Ved Mønsted Kalkgruber (inde på området) fra kl. 6.30. I Daugbjerg kan startnumre og t-shirts afhentes ved startområde ved Daugbjerg Kalkgruber fra kl. 8.00.

Følg skiltene fra parkering. Udlevering sker ved hjælp af dit startnummer, du kan se det på www.kalkmineløb.dk under startlister ca. 7 dage før løbsdato. Derudover udsendes startnummer også på infomail.
Afhentning senest 15 minutter før løbsstart. Ved senere afhentning kan startnumre overdrages til anden løber.

Arrangør 
Team Mønsted – en afdeling under Mønsted IF

Badman

5 omgange af 10,54 km. Start og mål fra Daugbjerg Kalkgruber – starten går kl. 8.30.

Breakfastrun
Der afholdes breakfastrun søndagen før løbsdagen. Her kan der afhentes startnummer og T-shirts ved oplysning af startnummer. Yderligere info om Breakfastrun findes andetsteds på hjemmesiden, på vores Facebook-side samt i infomail ca. 14 dage før løbet.

Børneland
Her vil være aktiviteter for børnene. Følg skiltningen lige efter indgangen til Mønsted Kalkgrubers område. Børn kan blandt andet tegne, lege og bage snobrød. Der vil være voksne, der holder opsyn med børnene uden, at der dog er tale om en børnepasningsordning. Alle løbere kommer forbi dette sted. Mønsted børnehus vil have et område tæt på børneland. Alle er velkomne i dette område.
Børneløb
Start kl. 13.15 fra Mønsted Kalkgruber. Ruten er rundt på området, ind i Kalkgruberne og op til målstregen, hvor alle de andre distancer starter og slutter. Ruten er markeret med skilte. Voksne må meget gerne løbe med børnene og behøver ikke købe startnummer. Det er ikke muligt at gennemføre ruten med klapvogne og barnevogne. Distance ca. 2,5 km. Bemærk der er ingen chiptidtagning til børneløbet men der kan printes diplom via www.kalkmineløb.dk

Diplom
Kan printes umiddelbart efter løbet fra hjemmesiden.

Dracula – 10 timers-løb
Løberne følger de blå pile. Løbet starter kl. 7.00. Tidtagning slutter kl. 17.00 (efter præcis 10 timer). Det antal omgange man har gennemført på dette tidspunkt er det antal omgange løberen noteres for. For at gennemføre og modtage præmie skal der mindst gennemføres 7 omgange. Dracula løberne har deres egen “Draculahus” som er det gule hus på Kalkværksvej (lige før man løber ind i området)
Her kan der klædes om og nydes egen medbragte forsyninger. Egne forsyninger kan afleveres i huset om morgenen eller ved løbssekretariat markeret med startnummer.

Eget ansvar
Løbet er på eget ansvar og ikke egnet til at sætte personlige rekorder. Der kan være glat og fedtet inde i gruberne, og der kan være grene og træstubbe på resten af ruten. Der løbes efter alm. trafikregler. Der udleveres hjelme ved indgangen til Daugbjerg Kalkgruber. Der er nogle steder lavt til “loftet” samt lav belysning. Pandelygter er ikke nødvendigt. Der er 8 grader i gruberne, men ekstra påklædning anbefales ikke, da luftfugtigheden er meget høj.

Forplejning under løbet
Blandt andet vand, energidrik, cola, kage, rosiner, slik, fedtemadder, øl, frugt, skumfiduser, chips mv. Der er vand, frugt og chips til alle løbere umiddelbart efter målstregen.

Foto på ruten
Der vil på ruten blive taget billeder af løberne. Billederne bliver offentliggjort hurtigst muligt efter løbet.

Løbssekretariat
Du finder løbssekretariatet sammen med startnummerudleveringen. Her kan du få information, hjælp og indlevere bagage.
Har du købt startnummer af en anden løber skal du ændre navn i løbssekretariatet, hvis du ikke har fået ændret navn inden løbsdagen via tilmeldingslogin

Massage
Der vil være mulighed for massage og hjælp til skader samt skadesforebygning ved stand på ruten.

Medaljer og Statuetter
Medalje til løbere på alle distancer med undtagelse af Marathon, Badman og Dracula, som får en statuette.

Opbevaring af bagage
Værdigenstande og lignende kan afleveres ved løbssekretariatet. Opbevaring er på eget ansvar.
På startnummeret sidder en bagagesnip som afrives og sættes på bagage.

Parkering
Løbere der skal starte i Mønsted skal parkere ved Mønsted Kalkgruber, Kalkværksvej 8, Mønsted. 7850 Stoholm. Følg de orange skilte (og ”trafikministrene”).
Løbere der skal starte i Saugbjerg skal parkere ved Daugbjerg Kalkgruber, Dybdalsvej 18c, 8800 Viborg.

Overnatning
Vi anbefaler alle vores løbere at tjekke følgende overnatningsmuligheder: Danhostel Viborg, Motel Skive, Hotel Skivehus, Golf Hotel Viborg eller Palads Hotel Viborg

Præmier
Ingen præmier til vindere, men en stor oplevelse, som er præmie i sig selv.

Ruten
Afmærket med pile og minestrimmel. Derudover vil der stå hjælpere mange steder på ruten i genkendelige veste.
Ruten er IKKE egnet til klapvogne, barnevogne og lignende.
BEMÆRK: GPS ure mister sit signal ved indgangen til gruberne.
Kilometerskilte er opstillet for hver kilometer.
Børneløbet skal følge de røde pile. 6,54 km. skal følge de gule pile og 10,54 km., halvmaraton, helmaraton, Badman og Dracula skal følge de blå pile.
6 km. og Børneløb løber igennem Mønsted kalkgruber (ca. 850 meter i gruberne).
10,54 km., halvmaraton og helmaraton går gennem både Daugbjerg (ca. 250 meter) og Mønsted kalkgruber (ca. 850 meter) pr. omgang.
Ruten er ikke egnet til personlige rekorder.

Salgsboder
I Daugbjerg vil der være salg af øl, sodavand mad mm. ved kiosken tæt på start/mål.
I Mønsted er der salgsboder flere forskellige steder.
Der sælges øl, sodavand, slik, pølser og andet mad.

Samaritter
Samaritter findes på ruten. Flest på specielt udsatte steder samt start og mål. Samaritterne er fra Røde Kors og medbringer alt førstehjælpsudstyr.

Shuttlebus
Der kører shuttlebus hele dagen mellem Mønsted og Daugbjerg (med stop ved Østfjendshallen hvor der er mulighed for omklædning/bad)
Bussen kører hvert kvarter. Første bus kl. 10.00 og sidste bus kl. 17.00 (Pause mellem 12-13)

Tidtagning
Tidtagning foretages af Sportstiming. Chippen er indbygget i startnummer. Startnummer skal bæres på maven eller låret og skal være synlig.
Bemærk: ingen chiptidtagning ved børneløb og dermed ingen sluttid på børnediplom.
Diplomer kan printes via kalkmineløb.dk

Toiletter, omklædning og bad
Der forefindes toiletter tæt ved start/mål både i Mønsted og Daugbjerg.
I Daugbjerg ved parkeringspladsen og ved Besøgscentret tæt på start/mål. Omklædning og bad i Østfjendshallen, Kalkværksvej 1, i Mønsted (ca.1,5 km. fra målstregen).

Underholdning
Der vil i løbet af dagen være forskellig musikalsk underholdning. Desuden vil hjælperne gøre alt for at løbere og tilskuere får en fornøjelig dag.

Corona
Har du symptomer på Corona eller er du testet positiv skal du naturligvis blive hjemme. Startnummer refunderes eller flyttes ikke ved sygdom.

Vigtigt
Ved online tilmelding bekræfter alle, at de deltager på eget ansvar. Arrangøren påtager sig ikke noget ansvar. Ligeledes, bekræfter deltagerne, at de er indforstået med, at fotos, filmoptagelser, og lignende, hvori de optræder, frit kan benyttes.
Skulle du blive forhindret i at deltage eller i tilfælde af aflysning af løbet pga. force majeure har deltagerne ikke krav på tilbagebetaling af tilmeldingsgebyret.
Ved tilmelding accepterer man at modtage mails vedr. løbet og fremtidige løb. Kan dog frameldes ved at sende en mail til kontakt@kalkminelob.dk.
Der løbes efter færdselsreglerne. Løbets rute er ikke egnet til personlige fartrekorder. LØBET ER PÅ EGET ANSVAR!

ÆNDRINGER:
Den tilmeldtes oplysninger kan ændres på www.sportstiming.dk frem til 2 dage før løbsdato via link og ID som fremgår af bekræftelsesmail som fremsendes umiddelbart efter tilmelding. Navneændringer kan dog foretages på selve dagen. Det er ikke muligt at ændre distance. Tilbagebetaling af startgebyr er ikke muligt, og startnumre kan ikke gemmes til fremtidige løb. Ønskes navn ændret på selve startnummeret (som bæres på maven) skal navnet være ændret 14 dage før løbsdato.

T-shirt størrelser kan ikke ændres men der kan være chance for ombytning på løbsdagen med andre eller uafhentede T-shirts – kontakt løbssekretariatet.
T-shirts udleveres/sendes ikke til løbere som ikke afhenter startnummer på løbsdagen.